tirsdag den 4. juni 2013

Søjleformet mørkløvet hyld - Kender I den?

Jeg besøgte Peter Hansens botaniske have d. 25. maj via et arrangement, der blev holdt af Haveselskabet - Lolland Falster afd. (er selv bestyrelsesmedlem).

Efter rundtur i haven er det jo tid til at besøge Peters plantesalg, og her var det så, at jeg "faldt over" en søjleformet mørkløvet hyld. Peter havde faktisk ikke engang fået plantet sådan en i haven endnu, så han kunne ikke fortælle så meget om den, andet end at den er en nyhed.

Er der nogen af jer bloggere, der kender til den og kan fortælle mig om pasning, hvor stor den bliver m.m.? Jeg har selvfølgelig tjekket på nettet, og der står da også lidt om den her.

Navnet på den, jeg har købt er: Black Tower.




Hvis ikke I kender Peter Hansens have, så klik ind på hans hjemmeside: www.peterhansens-have.dk
I kan også tjekke de billeder, jeg tog på dagen, ved at klikke ind på Haveselskabets hjemmeside for Lolland Falster afd.: www.lollandfalster.haven.dk

Peter Hansen har for tiden mange træpæoner, der står i blomst nu. Det gjorde de nu ikke så meget d. 25. maj, hvor der kun var et par enkelte, desværre.
Min gule træpæon står nu i haven og har 9 blomster. Det er faktisk rekord.


 
 
Til sidst vil jeg bringe et billede af min pergola, taget fra en terasse ned mod haven, hvor der for enden af pergolaen står et grønt drivhus til venstre, som man lige kan ane. Det ser meget frodigt ud allerede nu. Senere om nogle uger vil der være roser, der blomstrer og om 1 måned måske, clematis.
 

 
 
 
 


4 kommentarer:

  1. Hej Pia
    Uha jeg er misundelig, både på dine træpæoner og på dit besøg i Peter Hansen have. Der ville jeg gerne hen, men der er for langt fra Samsø, så vi kan knap nå det på en dag.
    Hylden tror jeg også, at jeg har, den er plantet i helt almindelig lidt fugtig jord hos mig.
    Hilsen
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth. Til gengæld har du lige været til plantemarked i Kolding. Nu er jeg misundelig :-)
      Hilsen Pia

      Slet
  2. Jeg kender den ikke, men fin er den! Jeg har en mørk hyld, Black Lace, men der er bladene mere fligede.

    SvarSlet
  3. Very interesting blog. A lot of blogs I see these days don't really provide anything that attract others, but I'm most definitely interested in this one. Just thought that I would post and let you know.

    SvarSlet